Kulhydrater

Kulhydrater er kroppens mest lettilgængelige energikilde. Ved at vælge enten langsomme eller hurtige kulhydrater kan du skræddersy den ønskede effekt både med hensyn til træning og diæt.

Hvad er kulhydrater?

Kulhydrater er den generiske betegnelse for sukkerarter (sakkarider) og deres kæder af kulstofatomer (polymerer). Selvom kroppen klarer sig fint helt uden kulhydrater, er det kroppens primære kilde til energi. Det skyldes, at det er nemmere at forbrænde kulhydrater, da de kræver mindre ilt end eksempelvis fedt, når de skal omdannes til energi. Kulhydrater kan opdeles i tre forskellige grupper:

• Simple kulhydrater
• Komplekse/sammensatte kulhydrater (stivelse)
• Fibre/kostfibre

Simple kulhydrater

Simple kulhydrater består af enten én kulstofkæde (monosakkarid) eller to kulstofkæder (disakkarid), og optages derfor meget hurtigt og kaldes ofte hurtige kulhydrater. De hyppigst forekommende monosakkarider er glukose, fruktose og galaktose. Glukose er den primære energikilde og den form for kulhydrat, der lagres i kroppen. Fruktose, som hovedsageligt findes i frugt, skal først nedbrydes i leveren og derefter lagres som glykogen eller omdannes til fedtsyrer.

De mest almindelige disakkarider er almindeligt sukker (rørsukker), som består af både glukose og fruktose, maltsukker (maltose), som består af to glukoseenheder, og mælkesukker (laktose), som består af galaktose og glukose.

Komplekse/sammensatte kulhydrater

Komplekse kulhydrater består af tre eller flerekulstofkæder og omfatter oligosakkarider (3-10 monosakkaridenheder) og polysakkarider (mere end 10 monosakkaridenheder). Polysakkarider kan være forgrenede eller lineære og bestå af et eller flere forskellige monosakkarider. Eksempler på disse er stivelse og cellulose. Kort sagt er komplekse kulhydrater en kæde af flere sammensatte simple kulhydrater.

Menneskets fordøjelsesenzymer kan kun spalte stivelse. Cellulose passerer igennem kroppen uændret og kaldes normalt kostfibre. Stivelsesholdige kulhydrater skal nedbrydes til glukose i kroppen. Eftersom kulstofkæderne er længere og mere komplekse, tager det lidt længere tid og giver en mere jævn glukoseudskillelse, som ikke påvirker blodsukkeret på samme kraftige måde som simple kulhydrater. Derfor kaldes stivelsesholdige kulhydrater ofte for langsomme kulhydrater. Eksempler på dette er ris, kartofler, pasta og groft brød.

Når glukose når blodstrømmen, kan det enten anvendes som energi eller lagres i leveren og muskelcellerne i form af glykogen. Mellem måltiderne frigøres det glykogen, der er lagret i leveren, for at holde blodsukkeret på et sundt niveau. Glykogen, som er lagret i muskelcellerne, anvendes som energi til musklerne ved hårdt fysisk arbejde. Ved længerevarende og roligere fysisk arbejde anvendes der efter et stykke tid også fedtsyrer og glykogen som brændstof til musklerne.

Også fruktose klassificeres som et langsomt kulhydrat, eftersom fruktose nedbrydes i leveren, hvor det lagres som glykogen eller omdannes til fedtsyrer, hvis leveren er fuld.

Når kroppen er i hvile og har et meget lavet energiforbrug, får den primært energi fra fedtdepoterne (80 %) og sekundært fra glykogen (15 %) og protein (5 %). Så snart vi bevæger os, ændres dette forhold markant, og muskelglykogen og blodglukose bliver de primære energikilder. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at omkring 75 % af det glykogen, der anvendes, når man ikke bevæger sig, bruges af hjernen, og resten bruges af musklerne, organerne og hjertet. Hjernen kan som bekendt også anvende ketoner som brændstof (læs mere om dette i kategorien om MCT-fedt).

Fibre/kostfibre

Fibre kan opdeles i to grupper: uopløselige fibre (cellulose) og vandopløselige fibre (pektin). Uopløselige fibre findes primært i fuldkorn, nødder, hvedeklid og grøntsager. Opløselige fibre findes primært i havre, citrusfrugter, æbler, byg, loppefrø (psyllium), hørfrø og bønner.

Uopløselige fibre forbliver intakte under fordøjelsesprocessen og øger mængden af afføring og hjælper kroppen med at komme af med restprodukter. Et overdrevet indtag af uopløselige fibre kan medføre tarmirritation og mindske optagelsen af livsvigtige mineraler. Derfor skal man undgå produkter med tilsatte fibre, da de kun indeholder ekstra uopløselige fibre (en måde, hvorpå fødevareindustrien kan opnå en fortjeneste på affaldsprodukter fra formaling af korn).

Vandopløselige fibre danner en gelémasse i mavesækken, hvilket giver en langsommere næringsoptagelse og hjælper med at nedbryde fedtstoffer og transportere kolesterol væk. Fibre er også vigtige for en god tarmflora og giver næring til de godartede bakterier.

Med kostfibre menes, at man får fibrene naturligt gennem kosten. Der findes også noget, der kan kaldes funktionelle fibre. Disse fibre er blevet isoleret, udvundet eller bearbejdet. Denne type fibre anvendes som kosttilskud eller som ingrediens i visse fødevarer og kosttilskud for at øge bindingsevnen.

Kulhydrater som kosttilskud

Kosttilskud med kulhydrater kan nemt opdeles i langsomme og hurtige kulhydrater. De fås almindeligvis i form af pulvere eller som færdigblandede sportsdrikke.

Den store fordel ved kulhydrater i form af kosttilskud er, at de, ligesom proteinpulver, er helt fri for andre stoffer og rester, som findes i almindelig føde. Det betyder, at kulhydraterne nemmere optages, uden at maven skal arbejde, hvilket den skal ved indtagelse af fast føde. Hvis man indtager kulhydrater i flydende form, skal der bruges mindre blod til maven og fordøjelsessystemet, således at der kan tilføres mere blod og ilt til de arbejdende muskler.

Under hårdt muskelarbejde er det utroligt effektivt at indtage hurtige kulhydrater i flydende form, hvis man hurtigt og nemt vil fylde energi på.

I undermenuerne kan du læse om fordelene ved de forskellige type kulhydrater, dvs. hurtige og langsomme kulhydrater.

Fibre fås også som kosttilskud og kan anvendes til at forbedre tarmsundheden hos dem, der indtager en fiberfattig kost, eller som en form for afgiftning, da fibre fører visse gifte med sig ud af kroppen.

Opsummering

Kosttilskud i form af langsomme kulhydrater giver langvarig energi, mens hurtige kulhydrater giver øjeblikkelig energi. Kig i vores underkategorier for at finde det, du søger.